Viser opslag med etiketten Samarbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Samarbejde. Vis alle opslag

1. september 2013

Houens Odde#4 - Sejlads med joller


Over middag var det tid til sejlads i Meng joller. Vi skulle være 4 i hver båd. Sejlene skulle vi selv sætte med de knob vi havde lært dagen før i skoven. Det lykkedes efter god vejledning fra lærer. Sejlene blev sat og vi lagde fra kaj. Vejret var perfekt til et par timer på havet. Det blæste ikke så meget da vi tog ud, men undervejs var det ligesom om vinden lidt tog til. Vi havde Bård med i vores båd, lige for at guide os og vise os hvordan vi skulle vende op mod vinden og krydse... Da han mente vi havde styr nok på det hoppede han af og vi skulle nu selv sejle resten af tiden. 







Vi skiftedes til at styre de forskelige poster. Den sværeste post var den ved roret, men den var også den sjoveste. Da vi havde sejlet noget tid og vinden tog lidt til, blev det lidt vildt i båden og ikke alle var lige trygge ved situationen, men vi fik tingene under kontrol igen og sejlede videre. 


Målgruppe 
Hvis man skulle bruge denne aktivitet i pædagogisk arbejde ville det nok være med unge eller voksne. Det kræver meget samarbejde og kommunikation for at man kan komme nogen steder. En mand kan ikke sejle båden alene. For at det skal være en god oplevelse skal man være tryg ved situationen og dem man skal sejle med.

15. juni 2013

Houens Odde #1 - mad på bål og rebbaner

Bålmad og en udfordring i tovene

At lave bål med et stykke birkebark og et strygestål
Vi delte os op i grupper for at lave bål og mad. 
Der gik lidt tid før vi fik gang i gnistrene, men det lykkedes og vi fik gang i nogle små stykker tørt kvas. 
Det var sværere at få ild end hvad vi havde set Bård gøre... Vi fik flækket noget træ og fik fint gang i bålet. 


Det næste vi skulle gøre klar var så maden. Der var forskellige grøntsager og boullion, som vi skulle lave suppe af. Da bålet var godt igang satte vi et stativ op som gryden skulle hænge på. 
Stativet lavede vi af tre rafter og noget reb. 
Det var vigtigt at vi ikke strammede for meget da det efterfølgende ville gøre det svært at rejse rafterne. 
For at vi kunne hænge gryden op var vi nødt til at save en Y-gren til, så gryden kunne hænge på den. 
Suppen blev sat over og vi fandt dej til at lave brød med. 












Suppen smagte rigtig fint. Vi havde været frække og havde hentet popcorn hos en af de andre grupper, vi troede det var til os alle, men de havde åbenbart selv købt dem... De blev rigtig gode og ikke brændte. Jeg hældte dem i den lille gryde hvor der var lidt olie i bunden. Gryden blev sat på pladen, hvor vi havde lavet brødene. Det virkede rigtig godt. 
Vi har lært at tænde ild med tændstål og birkebark. Selv få godt gang i bålet, så vi kunne lave mad. Det var også sjovt at prøve at lave stativet hvor gryden skulle hænge på og se at skoven faktisk havde rigtig mange redskaber til at vi kunne få mad lavet. Der var også en del samarbejde i det, da vi hjalp hinanden med ideer til hvordan tingene kunne løses.

Tov og karabinhager

Rygsækken blev tømt og den var fyldt med tov (vi fandt ud af der var forskel på statisk og dynamisk torv), bånd og karabinhager. Vi skulle lave et 8-tals knob og flere andre knob, som vi kunne bruge for at lave tovværk fra træ til træ. Vi fik gået på line og der var nogen der prøvede kræfter med at hænge højere oppe i luften.












De ting vi lavede i dag var ikke noget der krævede en uddannelse, det var noget vi kunne tage en flok børn med ud i skoven og lave. Det er nok de ældste børn i børnehaven og børn i SFO der kan deltage i dette projekt. Det kræver at pædagogen kande forskellige knob, så torvene er forsvarligt fæstnet i træerne. Det var sjovt at prøve og det var faktisk ret fantastisk hvad en rygsæk med reb kunne bruges til og hvor meget tid der kunne gå med det. 

1. november 2012

Landart - Sdr. Stenderup


Landart

land art jordkunst, billedkunstnerisk retning, der udvikledes i USA i sidste halvdel af 1960'erne. 
Land art befinder sig genremæssigt mellem skulptur og landskabsarkitektur. Værket udføres i sammenhæng med de naturlige og eventuelt kulturelle omgivelser og indebærer ofte omfattende indgreb i et landskab


Til vores lille opstilling brugte vi røde materialer og en enkelt gul, plastic, snore mv. 
Alt kan i princippet bruges til at lave landart med. 


Vi fandt et flot sted i skoven - en lang sti med træer på begge sider.
Det skulle være udgangspunkt for vores kunstværk.


Vi eksperimenterede med opstætning, 
diskuterede frem og tilbage om hvad der skulle hænge hvor.


Vi hang ting i plasticen, som kunne fanges af vinden. 
På jorden var trædefliser af rødt plastic.
For at genere øjet, hang vi et enkelt gult stykke op.


Der blev lavet kikhuller til de nøgne træer og himlen.




Filmklip - vinden leger med opstillingen


Materialer
Nærmest alt kan bruges til landart - fantasien skal bare have frit løb

Målgruppe: Alle

Tanker omkring aktiviteten
Landart er en spændende måde at bruge naturen på. 
Der er ingen der ved hvordan det ender 
og man kan i princippet blive ved med at ændre og rette på værket.