1. september 2013

Blindmodelering


At arbejde med sanserne.

Vi arbejdede med Raku-ler, som er ler der er tilsat chamotte der er små stykker af brændt ler.
Materialer er godt at arbejde med og bliver ikke så hurtig udtørret som alm rødler. Det færdige produkt skal brændes i ovnen, så det er begrænset hvor man kan lave aktiviteter med materialet.

Første opgave var, at lave en bold med lukkede øjne. 
Vi skulle så forme et ansigt med lukkede øjne, altså ved brug af vores erfaringer og indre billeder. Det var svært at forestille sig, hvordan det færdige resultat kom til at se ud.


Her et mit ansigt. 

Den anden opgave var at lave et menneske også med lukkede øjne. Hvordan var det nu med proportioner. Hvor stort var det nu lige hovedet var i forhold til kroppen osv. Her brugte jeg tidligere erfaringer fra jeg har tegnet og opdelt kroppen i otte dele... 




Og alligevel blev benene slet ikke lange nok ;) 






Dorte som model - nu var det tid til at modellere med øjnene åbne og efter en bestemt position.



Dorte sad også med benene over kors - så jeg har ikke snydt med min figur... 









Der sker noget spændende, når alle vores figurer sidder samlet i vinduet - det er fedt med udstilling.

Min figur blev desværre væk da de var udstillet fælles på trappen, så jeg måtte lave en ny... Ikke fordi det var lettere anden gang.

Materialer
Rakuler
Evt ler redskaber
Ovn til brænding

Målgruppe - alle. 
De mindste børn vil nok have svært ved at lave et menneske med de rigtigt proportioner, men det havde vi jo også :) 

Tanker omkring aktiviteten
Det var en sjov aktivitet, hvor vi virkelig fik afprøvet vores sanseapparat og hvor god en perception vi havde. Hvor meget kan man egentlig huske med lukkede øjne! 
Det kunne være sjovt at lave bindmodellering med børn, blot med nogle lettere opgaver, hvor de kunne arbejde mere med symboler som fx hus, bil ect. 

Houens Odde#4 - Sejlads med joller


Over middag var det tid til sejlads i Meng joller. Vi skulle være 4 i hver båd. Sejlene skulle vi selv sætte med de knob vi havde lært dagen før i skoven. Det lykkedes efter god vejledning fra lærer. Sejlene blev sat og vi lagde fra kaj. Vejret var perfekt til et par timer på havet. Det blæste ikke så meget da vi tog ud, men undervejs var det ligesom om vinden lidt tog til. Vi havde Bård med i vores båd, lige for at guide os og vise os hvordan vi skulle vende op mod vinden og krydse... Da han mente vi havde styr nok på det hoppede han af og vi skulle nu selv sejle resten af tiden. 







Vi skiftedes til at styre de forskelige poster. Den sværeste post var den ved roret, men den var også den sjoveste. Da vi havde sejlet noget tid og vinden tog lidt til, blev det lidt vildt i båden og ikke alle var lige trygge ved situationen, men vi fik tingene under kontrol igen og sejlede videre. 


Målgruppe 
Hvis man skulle bruge denne aktivitet i pædagogisk arbejde ville det nok være med unge eller voksne. Det kræver meget samarbejde og kommunikation for at man kan komme nogen steder. En mand kan ikke sejle båden alene. For at det skal være en god oplevelse skal man være tryg ved situationen og dem man skal sejle med.

Houens Odde #2 - undersøgelse ved strand

Vi skulle dele os op i grupper på ca 4 personer. Vores opgave var at undersøge strandområdet for planter og dyr. Vi skulle starte i zone 1 (...) som var den zone der ikke blev dækket af vand. Efterfølgende skulle vi så arbejde os igennem tre zoner for at se hvilke planter og dyr vi kunne finde og sætte navn på. Der var faktisk meget at se på og mange forskellige dyr da vi først rigtig begyndte at undersøge miljøet. 







Vi fik også til opgave at åbne en blåmusling. Vi skulle undersøge hvordan den kunne overleve at blive tørlagt i perioder. Den havde nogle meget stærke muskler som gjorde at den kunne holde lidt vand inde og på den måde kunne den overleve. Den var utrolig flot inden i, man kunne se dens fod, gælder og muskler mv. Den var rigtig god til at filtrere og rense vandet.










Inden vi var færdige skulle vi lave et landart med de ting vi havde fundet. Det skulle vise økologien, men det var svært at vise, så vi lavede lidt med de forskellige zoner og fik taget billeder af det.






Materialer
Fangstredskaber
Bakker
Bestemmelsesdug
Knive
Vand

Målgruppe - børn

Tanker omkring aktiviteten
Hvad var godt i forhold til børn? Jeg synes det var godt at skulle finde og undersøge naturen. Og så kunne bestemme hvad det er man har fundet efterfølgende. For børn er bestemmelses tæppet rigtig fint, for på det kan man finde de fleste almindelige dyr og der er en nøgle til at finde ud af hvilket dyr det kan være man har fundet. Det ville være godt at få børnene til at tage billeder til efterfølgende bearbejdning og samtale. Det vil være en væsentlig del af oplevelsen at kunne udvide ordforrådet hos børnene.


Oliefarvebilleder - mal ovenpå















31. august 2013

Maling med Ecolinefarve









Modelering i 3D


Jeg valgt at lave en figur i selvhærdende ler, bare for at få en fornemmelse af, hvad materialet kunne.
Opgaven var frivillig og vi bestemte selv, hvad vi ville lave.





Jeg brugte blødt tråd, kugler og ler til min.


På stranden havde vi fundet ting, som vi kunne arbejde videre med i værkstedet. Her krabbeklør.


Den færdige krabbe - med edderkoppeben





Jeg nåede også at prøve papirmasse materialet af. 
Det var sjovt at arbejde med og kunne let formes og glattes.

Materialer
Selvhærdende ler
Vatkugler
Ståltråd
Papirmasse

Målgruppe - børn (de større børnehavebørn og op)




Ugler af cykelslange

Dagens aktivitet var uglebilleder.


Inspiration fra underviser.



Der klippes i cykelslanger



Mit første forsøg - lidt for mørkt...


Glade studerende omkring bordet.






Der arbejdes med motiver - hvad kan ændres lidt og gøre anderledes før jeg er lidt bedre tilfreds.




Min færdige ugle.



Materialer
Skiltekarton
Oliefarver
Ecolinefarve
Cykelslange
Fjer
Andet materiale man kan klippe i

Målgruppe
Alle - hovedsageligt børn

Tanker omkring aktiviteten
Det er en god aktivitet for at arbejde med sanseintegration. Hvordan føles de enkelte materialer at klippe i.
Børn kan få noget flot ud af noget det egentlig kunne være skrald.